Trykfordelende underlag
Viser alle 2 resultater
Trykfordelende underlag bruges som supplement under bomløse sadler eller ridepads. Nogle modeller har blot en ekstra polstring i underlaget. Andre har lommer, der kan åbnes, og der kan ilægges og skiftes indlæg.
Trykfordelende underlag med lommer kan give ekstra trykfordeling til tunge ryttere eller til heste med muskelfattig og/eller markeret ryg. Der findes ikke nogen faste regler for, hvornår det er nødvendigt med et trykfordelende underlag, og hvor tykke indlæg der skal i. Du er nødt til at vurdere hesten og dig selv.
De færreste heste bliver generet af, at en bomløs sadel eller ridepad berører rygsøjlen, men det er vigtigt at vægten fra rytteren, så vidt muligt bliver fordelt på hele sadellejet. Stikker rygsøjlen op fra ryggen og er det højeste punkt, bør du afgjort bruge et trykfordelende underlag.
Har hesten en god muskulatur og ligger rygsøjlen helt på linje med eller længere nede end rygmusklerne, behøver du ikke nødvendigvis et trykfordelende underlag. Det kan dog være rart at bruge som en ekstra sikkerhed, så du ikke behøver bekymre dig.
Lommerne i de trykfordelende underlag kan også bruges til at balancere din bomløse sadel eller ridepad. Har du følelsen af enten at sidde for meget på numsen, eller at du tipper forover, kan korrigere det. Du kan i lommerne lægge halve eller 3/4 indlæg i, og på den måde løfte sadle fortil eller bagtil. En balanceret rytter har afgørende betydning for trykfordelingen i en bomløs sadel eller ridepad.
Der medfølger indlæg til underlagene, men har du brug for mere polstring, kan du med fordel klippe din egne indlæg. Det kan være af liggeunderlag, yogamåtter, campinggulv, uldfilt eller lignende. Brug de medfølgende indlæg som skabelon. Husk at bruge et blødt indlæg nederst mod hesten, så den bliver beskyttet mod kanterne fra de mere faste indlæg.